logo

Tangobars Sommerpractica

Tangobars Sommerpractica

Startdato: juni 28, 2017 - 17:30
Slutdato: juni 28, 2017 - 20:30

Placering:
Njalsgade 23 D, Bygning 3, st.th
2300 København Denmark

SOMMERPRACTICA
Tangobars practica holder åbent de tre første onsdage i sommerferien, frem til at den udendørs dansescene åbner.
Der vil stadig være teknik fra 17.30-18.00 og åbningstiden er udvidet med en halv time.

Om practicaen:
Practicaen er historisk set stedet, hvor dansen blev skabt. Her har dansere til alle tider mødtes i et kreativt og socialt forum for at øve sig og udvikle dansen. Under tangoens guldalder var det utænkeligt at gå ud og danse socialt uden at øve sig først og afprøve sine trin og ideer.

Idag er practicaen et bindeled mellem undervisningen og det at danse på en milonga.

Man kan øve sig på det, man lærer i timerne, vænne sig til en ny dansepartner, blive mere fortrolig med sin egen partner, afprøve sine trin uden frygt for at forstyrre dansegulvet og frem for alt få en løbende feedback fra aftnens lærer, som er til rådighed hele aftnen.

Practicaen er også et socialt omdrejningspunkt både for skolens elever og andre som har lyst til at deltage i stemningen. Man øver sig i fællesskab, lærer de andre dansere at kende og afprøver det man har lært med andre.

Vi starter altid med en halv times fælles opvarming/tekniktræning uden partner. Efterfølgende er der fri dans med vejledning fra aftnens lærer. Danserne opfordres til at danse med hinanden og ikke kun med deres egen partner. Alle er velkomne! Også nybegyndere som vil få hjælp til at træde de første skridt.

Entre med teknik: 80 kr.
Entre uden teknik (fra kl. 18): 50 kr.