logo

Tangobar – Argentinsk tango møder nordisk jazz

Tangobar - Argentinsk tango møder nordisk jazz

Startdato: juli 8, 2017 - 20:00
Slutdato: juli 9, 2017 - 01:00

Placering:
Njalsgade 23 D, Bygning 3, st.th
2300 København Denmark

Koncert og sommermilonga på Tangobar!

I forbindelse med jazzfestivalen får Tangobar besøg af den særdeles velspillende trio: SALUZZI (AR) FRACCHI (AR) BISGAARD (DK).

Program:
19.30: Dørene og baren åbner
20: Koncerten starter
21: Milonga med DJ
01: godnat.

Entre: 100 kr.

SALUZZI (AR) FRACCHI (AR) BISGAARD (DK) er en skøn nydannet trio, der kombinerer sydamerikanske og nordiske rytmer og klange. Musikken henter inspiration i argentinsk tango og zamba samt grooves og stemninger fra den nordiske jazz.

Trioen, der gav sin første koncert i Buenos Aires i februar 2017, mestrer det fabulerende, poetiske og ekspressive. Den består af José Saluzzi (guitar), Juan Fracchi (kontrabas) og Ulrik Bisgaard (trommer), der hver især har udgivet cd’er i grænselandet mellem jazz og tango. Repertoiret, der består af originale numre af Saluzzi og Fracchi, blander tætte rytmiske passager og frie lyriske forløb, hvor det melankolske slår over i det muntre og energiske. Et frugtbart musikalsk møde finder med denne trio sin form.

Fakta om musikerne
José Saluzzi er et etableret navn på den internationale jazzscene. Han har sammen med Dino Saluzzi og Marc Johnson og Palle Danielsson indspillet på ECM (Cité de la Musique, 1998 og Responsorium, 2003).

Juan Fracchi er en efterspurgt bassist inden for både tango nuevo og jazz. Han har bl.a cd’en Sin Seguro (2007) bag sig.

Ulrik Bisgaard har med orkestret TangoJazz udgivet cd’en ’Milonga triste’ i 2014. Han er en eftertragtet trommeslager i dansk jazz. Han har udover TangoJazz optrådt med bl.a. Jens Jefsen, Christian Vuust, Hans Esbjerg og Jens Viggo Fjord.